Regnens drys

Jeg kigger rundt i min ensomme rede.

Stjerner glimter i nattens syd.

Ligger bare her stille og nede.

Mens fugle synger om månens dyd.

Idyllen knuses af regnens drys.

Fuglestemmer falmer i skoven nær.

Himlen sortner omkring os, tys…

Mørket oplyses nu kun af lygters skær.

Jeg knuger mig ind til grenene fast.

Hjertet banker, øjne er spændt.

Falder ned mod jorden i fejende hast.

Sekundets sidste gnist er tændt.

En tryghed kommer over sind.

Sjælen er nu sanseløs.

Jeg går af himmerigets porte ind.

For at tilslutte mig min elskedes døs.