fredag den 20. juli 2012

Et kunstigt åndedræt



Varmens tykke hede 
klingende til kroppen.
Træernes hvisken
Brisens sang
Samtidig med fuglenes 
kvidren 
og svalernes dans 
over himlens undergang.

Havets brusen
De kraftige bølgers slag 
mod klippernes uskyldige ansigter
 - Et upoleret lag
Kulden vi går i møde
En sort skygge
og det tyssende tæppe 
over naturens livlige melodi.
Selv en dryppen fra nattens tjæredrik.

Cigaretskodder gløder natten varm
i den uforsvarlige tilstand
Djævlens glas i ensomme gader
Dampen stiger.
Luften brænder.

Mørket vokser
Fuglene dør
Mennesker lider
Verden består – hvor længe?


De opretholdte facader
Stivnede lemmer
Falske øjne
Uddøde håb
Hemmeligheder 
eksploderet efter årtiernes destruktion.

Som et kunstigt åndedræt forsvinder illusionen
Tilbage er et ødelagt sind svævende over skyerne
Kun tilbage med længslen efter det perfekte 
i den foranderlige verden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar