En krakkeleret overflade

Spejlet på mit værelse

hænger forkert

med en form

der ikke længere er firkantet,

men en absurd abstrakthed

stirrende omkring sig

i sine triste rammer

og med skarpe kanter

river lange rifter

i det perfekte tapet

der nu er overmalet

med blodet

fra mine fingerspidser.

Mens spejlet reflekteres i 

dunene fra puden 

som de ligger spredt

på det hårde parketgulv,

klamrer metalstykker sig

til hudens

eftergivelige kød -

Efterlader det hvide skjold
flænset
så blodårene stirrer
dybt
ind i de mure
der før var et tegn
på sikkerhed.

En reflekterende facade

forvandles da

til det originale
transparente
glas

Og med en krakkeleret overflade

lægger jeg mig

tilbage i skjulet –

graver dybere ind til kernen

i forsøget på at genfinde

mit net

og mine

tabte tårer 
blandt indvoldenes blodige fængsel. 

Glitrende forfald

Jeg føler trangen

til at lade min nøgne krop

lægge sig

på det hårde marmorgulv.

Mærke kulden kærtegne

min hud –

snige sig

omkring mine lemmer

for til sidst at bore sig

ind i mit mellemgulv

og lægge sine æg

i reden

af min livmoder.

Jeg følger trangen til

at skrige ind i mørket

til lungerne er udtørrede

af støvet

der cirkulerer omkring mig

som glimmerstøv på en nattehimmel

med øjne for blodrøde

at se ud af

selv med pillerne

der normalt holder

hovedpinen

væk.

Jeg føler trangen til

at græde til mine øjne dør –

til mit ansigt er dækket

af en våd

rød

masse

Noget en vådserviet

ikke kan fjerne

men som skal skrubbes

med ordene fra min mund–

med noderne der plager

mit ødelagte sind

fra sangen

der var vores.

Jeg ønsker

at blive ladt alene

i skyggerne af min seng –

I hjørnet af det

jeg troede var sikkert

og iført den kjole

du elskede mest.

Lad mig brænde op

og tage englevingerne med.

Erkende at jeg ikke flyver mere,

men kæmper mine kampe

alene i nat

mod den ambivalente slange

og skjoldet ved mit bryst.

Falde med hovedet højt

og aftegningerne af dit kys

på min arrede pande.

Passion

Poignant;

Shadows. As they attach themselves

to the wallpaper of my memory – 

Leaving endless trails

Of betrayal.

Breaking;

Surfaces. While the façade dissolves

into dense pieces –

Deserting the exposure

Of me.

Missing;

The beat. Ruling once a chest,

now drowning in fear –

Since the ashes of the wars

Are flaming.

Finding;

The sun. Being long concealed

behind skies of depression –

Allowing again the rosebuds

to glow. 

Granting;

My heart. With the promise

to love it profoundly.

Letting it beat – again – to the rhythm

Of yours.

Yield;

me. As I remove the masquerade

and bare my hollow shield –

Fearing yet the burning of

this love --

the curse

which is my passion.  

I nat

Jeg finder mig selv

i en brændende tilstand

hvor du

kaster ord i ansigtet på mig

Lader dem ramme hårdt og

efterlade røde mærker

på min sjæl

Lader dem falde,

som perfekt eksekverede slag

på min nøgne hud

mens svedperlerne lægger sig

på overfladen –

Og lysten langsomt kribler

mellem mine ben.

Du giver mig

retten til at skrige højt.

at fylde rummet med volumen fra

min skingre stemme, der

søger efter din.

Og jeg

som længes efter dine læber, idet

dit sensuelle åndedræt
kærtegner min hals

og din tunge,

resten af kroppen.

Stemmen søger mod duggede vinduer,

i det let oplyste værelse

hvor pulsen banker hurtigt

og hvor

blodårer er synlige

i månens skær, der genspejles

i mine blanke øjne og

i dine spændte muskler

som de ligger dér

ovenpå mig

dansende til den sang

vi hører mest.

Jeg befinder mig

i den position jeg kender bedst.

I tilstanden af tilstanden fra mine drømme –

Det eneste

der ikke kan betvivles;

tiden hvor vi er nøgne

med svedende kroppe

og et udmattet sind

med for få timer

til at solen står op

og med et simpelt smil

kaster tanken langt bort

for igen i nat

er du min.

Raindrops

I search for your smile, in

the crowded streets

tonight.

While raindrops soak

the wretched clothes I wore

at your funeral.

Twilight creeps nearer.

The darkness searches for

a hiding place,

while shadowy creatures creak 

in every corner

of my mind.

The rainbow being long gone.

A skyfall with velvet drops

of glass -

shattering into millions

when they touch upon

the pavement.

                        

Admiring the wet embrace,

as it conceals any sign

of grief.

And simultaneously

Shuts me out from

my inner demons.

Feeling the electricity turning

inside the body, which once

was mine.

And being forced to remember

the whispers in my ear – the caresses

of my naked neck. 

Sensing you near me

as when we made love

on the hardwood floor.

Evolving into an extension of

your soul - even

your heart.

Being the puzzle piece, I

remain in place. I remain in the rain.

For now.

Well knowing; that you will search and find

me

Being perfectly perfect

For you.