Jellyfish

I see shadows of myself -

As the ocean surrounds

Jellyfish

In their stream of consciousness -

Their tranquility, and

Bubbles.

The depth being once -

Humble and chaste, now

obscure.

Blinded by the chaos –

The redeeming demon of

Sin.

Can you save me from my soul –

With the honest sword of

Ambiguity?

Oh, one decisive remedy -

Only to watch by and fail

Miserably.

Phoenix in her ashes

Burning;

Phoenix. In flames of desire from the deep

Depths of a soulless creature, mending

The broken pearls I once called a smile.

Darkness;

Surrounding body, eyes and heart.

Creating the careless captivity of a life

In the upside world of tomorrow’s tranquillity.

Lurking;

From the tile-less cubes of impudence.

Towards the suspiciously blue sky

With a simple hope of achieving anything.

Wishing;

Beyond every recognisable thought –

The continuous hope of utter fulfilment

Spreading within a lost individual.

Rising;

From the glowing ashes on the floor.

Empowering inner electrolytic emotions

To free herself of the eternal vacancy –

And shine.

Forsømt

Pigen står alene i gaden.
Halsen snøres – øjnene skinner.
Frygten brænder i det tomme bryst,

med ønsket om at smerten forsvinder.

Ligblegt ansigt og et dømmende blik.
Knoglerne dirrer i den lille krop.
Ansigtet farves af tårens glans.
Forvirret af livets snurretop.

Endnu en forfærdelig nat.

Tåren falder på den fine kjole.
Vredens skrig har dog ikke forladt

Den konstante tanke om den nye skole.

Livets uforklarlige håb knuses.
Hun brister i gråd og falder.
Hendes lille krop på jorden så kold.
Ingen hører at hendes hjerte kalder.

Liggende kold med sin frosne sjæl.
Blanke øjne og et uddødt håb.
Vinden suser om gadehjørner.
Og kun tilbage er ekkoet af hendes hjertes

skingre råb.

Et kunstigt åndedræt

Varmens tykke hede 
klingende til kroppen.

Træernes hvisken

Brisens sang

Samtidig med fuglenes 
kvidren 
og svalernes dans 
over himlens undergang.

Havets brusen

De kraftige bølgers slag 
mod klippernes uskyldige ansigter

 - Et upoleret lag

Kulden vi går i møde

En sort skygge

og det tyssende tæppe 
over naturens livlige melodi.

Selv en dryppen fra nattens tjæredrik.

Cigaretskodder gløder natten varm

i den uforsvarlige tilstand

Djævlens glas i ensomme gader

Dampen stiger.

Luften brænder.

Mørket vokser

Fuglene dør

Mennesker lider

Verden består – hvor længe?

De opretholdte facader

Stivnede lemmer

Falske øjne

Uddøde håb

Hemmeligheder 
eksploderet efter årtiernes destruktion.

Som et kunstigt åndedræt forsvinder illusionen

Tilbage er et ødelagt sind svævende over skyerne

Kun tilbage med længslen efter det perfekte 
i den foranderlige verden. 

The sea

-Sailing towards the final end,

Drifting towards it once again.

A clear blue sky of heavenly sin,

With fluffy clouds and a sunny shin'.

An ocean around her dull and grim,

With floating garbage of mental dim.

A rocking boat to save her twin,

smiling falsely while hurting within.

A wind of betrayal strikes the skin,

Cutting deep like knives under her chin.

Waves collapse the troubled mind,

Reminded of all her wasted time.

And the force of nature pulls her down,

Leaving the deserted land behind.

-Let me float and just give in,

I am namely awaiting a better life to begin.

Spindelvæv

Med listige små fingre,

Jeg snor dig ind i mit net.

Indhyller dig i silketråde 

Af kærlighed.

Spinder det rundt om kroppen,

Til ubevægelighedens punkt.

Ser dugdråbernes glimt -

I labyrinten.

Langsomme sikre bevægelser,

Over de ubrydelige snore.

Forsikrer mig, at du dvæler

I fængslet.

Mine tomme øjne bemærker

Den karakterløse genkendelse.

Føler sulten brænde igennem -

Dit ansigt.

Pebbled shore

The pebbled shore on which you lie,
a mind is troubled - wondering why.
Sun touches your gentle eyes,
And fills the sky with longing stripes.

A heart of stone in thy hand,
given away when love was grant.
It's dropped and blends with the burning sand,
Leaving behind a mourning man.

Feeling a wind in your tousled hair,
blowing away a tear of despair.
Lifts you up in the warmth of air,
A promise of hope is continuously there.

I'm searching for a smile my dear,
hoping it will yet appear.
While breathing out your greatest fear,
ensuring you I'm still in here.

Now live your life as well you please,
know I'm in heaven - finally at ease.

Naivitet

Små ord bankende,
mod mit indre mareridt.

Sætninger i det perifere genlyder 
bag 
lukkede øjne.

Og stemmen -
kan få ulykken til at glemme sin sult.

Mørket brænder 
sine cirklers onde aftryk.

Foreviger minder
i hjernens
center corpus.

Mens det naive sind -
stadig famler i blinde.

Ser min verden jagte
den trofaste elsker.

Fornemmer de
svidende slag fra,
sandhedens pisk.

Og føler svedens perler - på panden, 
idet boblernes glansbillede 
brister.

Bryder ud -
af de beskyttende favntags kæder.

Opfatter glinsende stjerner 
i nattehimlens skær.

Og erkender; 
at mørket igen er blevet smukt.

Lykke

Mine rød-violette farver
Får blomsterne til at åbne sig på ny
Dugdråberne hænger stadig
I morgendagens gry.

Jeg står nu højt over Dannebrog
Skyggerne er forsvundet
Dagene bliver atter længere
Og endnu flere timer vundet.

Solen varmer alles kinder op
Mine dejlige strålers glans
Listigt letter pigerne på kjolen
I midsommernattens dans.

Jeg spreder liv og harmoni

Fra sindets dybe længsel

Den søde duft af lykke

Smelter vinteren hvide fængsel

Jeg daler nu engang langsomt ned
Fuglene kvidrer deres sidste sang
Grillen tændes atter op
Ja, heldigvis er sommeren lang.