Sandslot

Du kan ikke bare

stå dér

med blodige hænder

der for sidste gang

har forgrebet sig på min krop.

Taget min uskyldighed

og hængt den op til tørre

i krogen af din lejlighed,

hvor jeg kan finde dig

i mørket

med klamre fingre

fulde af sand

fra da du ødelagde det sandslot

jeg havde bygget på

hele mit liv-

En barndomsdrøm

imprægneret i

min hukommelse

destrueret på få øjeblikke

for aldrig at vende tilbage

den samme igen.

Jeg ser dig

med beskidte negle

bidt ned til den sidste

flænsede

neglerod

og med en dårlig smag i munden

fra da du kyssede mine tørre læber;

rev dem itu med dine tænder

for hvorefter af spytte

på den våde asfalt

og lade dem ligge

som da du efterlod

min sindstilstand

i den vandpyt, sandslottet

skulle have tørlagt.

Jeg nægter

at lade dig lege tag fat

med min forstand,

lege kongens efterfølger

med mine tårer

og rive mig rundt

som Pinocchio på snore

i amfiteaterets fineste afskæring

hvor spøgelserne ikke kommer

længere

og hvor det dybrøde velourtæppe

er faldet for sidste gang.

Med en rusten saks

klipper jeg

mine snore i nat.

Tørrer mine øjne

og bygger mig

endnu et sandslot.