fredag den 14. september 2012

Anonymise; me


A bridge of blood; built
On the surface -
Of my skin. While
lace lay intertwined
with the ghost
of my past.

Nonsense escaped that night;
as your voice became –
Too intimate. And my
oppressive body sank
into corners
of oblivion.

Years passed in mind; whilst
memories were distanced –
And denied. Listening
to hollow syllables 
screaming aloud
your name.

Misery now marks this face;
as I shoot for the moon –
And succeed. Missing
the loving embrace
of a black
raven’s wings.

Me; carefully tracing
the whispers of regret -
haunting his dreams. Living
but half a life – while
trying to remember
my own. 

onsdag den 5. september 2012

Decay



Alcohol;
On my lips, with the bitter,
Sweet taste of despair. And
Temptation glistering
from the ruins
of a wasted mind.

Lullaby;
Out of tune, roaring inside
The dark – whilst nerves
nervously glare,
at my once, golden
fingertips.

Corner;
Deep and obscure. Foolishly playing -
Hide and seek. Simply to avoid
The fight and slaying
Of my skin’s inner
Peace.

Broken;
Wings of embrace. Tainted
By a lover’s woe. Thus Leaving,
A legacy of dust
to the next piece in
the puzzled maze.

Serenity;
of the slowly fading song –
inside the body of a question mark?
Well knowing that these
parting gloves are hung
By the bottleneck of yesterday.

onsdag den 25. juli 2012

Jellyfish


I see shadows of myself -
As the ocean surrounds
Jellyfish

In their stream of consciousness -
Their tranquility, and
Bubbles.

The depth being once -
Humble and chaste, now
obscure.

Blinded by the chaos –
The redeeming demon of
Sin.

Can you save me from my soul –
With the honest sword of
Ambiguity?

Oh, one decisive remedy -
Only to watch by and fail
Miserably.

fredag den 20. juli 2012

Phoenix in her ashes



Burning;
Phoenix. In flames of desire from the deep
Depths of a soulless creature, mending
The broken pearls I once called a smile.

Darkness;
Surrounding body, eyes and heart.
Creating the careless captivity of a life
In the upside world of tomorrow’s tranquillity.

Lurking;
From the tile-less cubes of impudence.
Towards the suspiciously blue sky
With a simple hope of achieving anything.

Wishing;
Beyond every recognisable thought –
The continuous hope of utter fulfilment
Spreading within a lost individual.

Rising;
From the glowing ashes on the floor.
Empowering inner electrolytic emotions
To free herself of the eternal vacancy –
And shine.

Forsømt



Pigen står alene i gaden.
Halsen snøres – øjnene skinner.
Frygten brænder i det tomme bryst,
med ønsket om at smerten forsvinder.

Ligblegt ansigt og et dømmende blik.
Knoglerne dirrer i den lille krop.
Ansigtet farves af tårens glans.
Forvirret af livets snurretop.

Endnu en forfærdelig nat.
Tåren falder på den fine kjole.
Vredens skrig har dog ikke forladt
Den konstante tanke om den nye skole.

Livets uforklarlige håb knuses.
Hun brister i gråd og falder.
Hendes lille krop på jorden så kold.
Ingen hører at hendes hjerte kalder.

Liggende kold med sin frosne sjæl.
Blanke øjne og et uddødt håb.
Vinden suser om gadehjørner.
Og kun tilbage er ekkoet af hendes hjertes
skingre råb.

Et kunstigt åndedræt



Varmens tykke hede 
klingende til kroppen.
Træernes hvisken
Brisens sang
Samtidig med fuglenes 
kvidren 
og svalernes dans 
over himlens undergang.

Havets brusen
De kraftige bølgers slag 
mod klippernes uskyldige ansigter
 - Et upoleret lag
Kulden vi går i møde
En sort skygge
og det tyssende tæppe 
over naturens livlige melodi.
Selv en dryppen fra nattens tjæredrik.

Cigaretskodder gløder natten varm
i den uforsvarlige tilstand
Djævlens glas i ensomme gader
Dampen stiger.
Luften brænder.

Mørket vokser
Fuglene dør
Mennesker lider
Verden består – hvor længe?


De opretholdte facader
Stivnede lemmer
Falske øjne
Uddøde håb
Hemmeligheder 
eksploderet efter årtiernes destruktion.

Som et kunstigt åndedræt forsvinder illusionen
Tilbage er et ødelagt sind svævende over skyerne
Kun tilbage med længslen efter det perfekte 
i den foranderlige verden. 

The sea


-Sailing towards the final end,
Drifting towards it once again.

A clear blue sky of heavenly sin,
With fluffy clouds and a sunny shin'.
An ocean around her dull and grim,
With floating garbage of mental dim.
A rocking boat to save her twin,
smiling falsely while hurting within.
A wind of betrayal strikes the skin,
Cutting deep like knives under her chin.
Waves collapse the troubled mind,
Reminded of all her wasted time.
And the force of nature pulls her down,
Leaving the deserted land behind.

-Let me float and just give in,
I am namely awaiting a better life to begin.