Nogle gange ville jeg ønske
at jeg bare kunne slukke
for min hjerne
eller idet mindste sætte den
på ’normal’
Ikke døje med disse
desperate situationer
men hellere kunne lægge mig
i det klare havvand
og lade tankerne flyde
som min krop
flyder
der på overfladen –
Den blanke, skinnende
Overflade.
Ingen krakkeleringer,
Ingen skår
Ingen minder om hvad der skete
sidste år, og ej heller
en masse kasser
hvori jeg kan lægge
mine til tider bristede bobler
og gennemblødte øjne
Men bare lade saltet fra vandet
svide lidt i mine sår
Og ellers bære mig op
til det sted hvor regnbuerne danser
Og hvor regnen ikke
kan nå mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar