Erindringens genveje

Jeg mindes

margueritternes lysegule aftryk

på mine hornhinder

fra da vi betrådte de frodige marker

og vores tæer blev grønne

i sommersandalerne,

mens

lårene viklede sig ind

i bladenes net. 

Jeg mindes

da vi løb om kap

til det store egetræ,

fyldte vores næsebor

med duften af græs

og analyserede skyernes

finurlige bevægelser

Fulgte svalernes dans,

rovfuglens stilstand

og kvidderen fra

trætoppens stjerne.

Jeg mindes

vores indflettede fingre

i sensommernattens skær

under blodrød himmel -

og med dug i luften,

tudede uglen mørket frem

fra skjulet,

skræmte dyreungerne væk

og bød natten

velkommen.

Jeg mindes

det faldne sorte klæde

over os

der svøb blinkende lygter

omkring sin nøgne hud,

bar dem med stolthed

og spankulerede rundt

i mælkevejens rendesten,

med vand op til knæene

og håret klistrende

til ansigtet.

Krogene i min erindring

betrædes

af fortidens malerier - 

hængende støvede

på væggene

med længslen efter

at blive overbegloet

og misforstået,

Jagter genveje til

nutidens intellekt,

og omfavnes af

fremtidens hjerter.