Du kan ikke bare
stå dér
med blodige hænder
der for sidste gang
har forgrebet sig på min krop.
Taget min uskyldighed
og hængt den op til tørre
i krogen af din lejlighed,
hvor jeg kan finde dig
i mørket
med klamre fingre
fulde af sand
fra da du ødelagde det sandslot
jeg havde bygget på
hele mit liv-
En barndomsdrøm
imprægneret i
min
hukommelse
destrueret på
få øjeblikke
for aldrig at
vende tilbage
den samme
igen.
Jeg ser dig
med beskidte
negle
bidt ned til den sidste
flænsede
neglerod
og med en dårlig smag i munden
fra da du kyssede mine tørre læber;
rev dem itu med dine tænder
for hvorefter af spytte
på den våde asfalt
og lade dem ligge
som da du efterlod
min sindstilstand
i den vandpyt, sandslottet
skulle have tørlagt.
Jeg nægter
at lade dig lege tag fat
med min forstand,
lege kongens efterfølger
med mine tårer
og rive mig rundt
som Pinocchio på snore
i amfiteaterets fineste afskæring
hvor spøgelserne ikke kommer
længere
og hvor det dybrøde velourtæppe
er faldet for sidste gang.
Med en rusten saks
klipper jeg
mine snore i nat.
Tørrer mine øjne
og bygger mig
endnu et sandslot.
